Lokal Aktionsgruppe Lolland, LAG Lolland
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

Generalforsamling 2011

 

Generalforsamling LAG-Lolland onsdag d.13 april 2011 i Søllested Bio

Referat af generalforsamling 2011

1: Valg af dirigent og referent.

Dirigent: Preben Jelsbak

referent: Peder Wood-Pedersen

PJ erklærer generalforsamlingen lovligt indkaldt med annoncering i dagspressen indenfor tidsfristen.

Bestyrelsesmedlemmerne præsenterer sig selv for de fremmødte ved generalforsamlingen.

2: valg af stemmetæller: Astrid Krüger Morsing og Karin Wood-Pedersen

3: Beretning: Formanden (ET) fremlægger bestyrelsens beretning for det forgangne år. Beretningen godkendes. (Bilag med beretning). Fra den efterfølgende debat, Knud Jensen fra Errindlev spørger til om der vil være områder af udviklingsstrategien der er opfyldt og om det fremover vil betyde at der er projekter der vil blive prioriteret. Formanden ET svarer at der er områder af strategien hvor der mangler projekter men bestyrelsen har ikke lukket for ansøgninger indenfor andre indsatsområder.

I beretningen blev det oplyst at der indenfor enkelte indsatsområder er modtaget mange ansøgninger og enkelte målsætninger er ved at være opnået. Der blev i den forbindelse stillet spørgsmålet, om der er typer af projekter der vil blive afvist fremover. Dertil kunne formanden oplyse at der endnu ikke er luket for visse typer ansøgninger, men at lagen fortsat prioriterer de projekter der medvirker bedst til at opfylde målsætningerne i strategien.

Fra salen blev der stillet flere spørgsmål til om lagen kan gøre mere for at udbrede kendskabet til lagen bla. Ved at udnytte omtale og den gode historie når projekter igangsættes. Formanden svarede at der allerede har været en del omtale af projekter, og der kommer løbende historier efterhånden som de godkendte projekter iværksættes.

4: Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning: Koordinator (PW) fremlægger det reviderede regnskab og revisionsberetningen for 2010.

Årsregnskabet for 2010 og revisionsberetningen godkendes.

5: Drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

Bestyrelsen fremlægger drifts og likviditetsbudget for 2011-2012.

Generalforsamlingen godkender drift og likviditetsbudgettet for 2011 og 2012.

Der redegøres for at der er afsat flere midler i 2011 og 2012 til information i det LAG-lollands bestyrelse ønsker at gøre mere for at informere om LAGén og landdistriktsprogrammet.

Ved den efterfølgende debat stilles der spørgsmål til omkostningerne vedrørende administration og drift af aktionsgruppen. En medlem mener at der bruges mange midler til drift og administation og kun ganske få midler til information i forhold til det samlede tilsagn. Andre blandt medlemmerne udtryket forståelse for at landdistiktsprogrammet er en del af et EU program hvortil der er knyttet meget administration til hvert enkelt projekt som opnår støtte fra lagen. Bestyrelsen oplyste om at budgettet afspejler at der er overfør ekstra midler fra de foregående år hvor der er brugt mindre end budgetteret, således at lagen har muligheden for at bruge flere ressourcer fremover ved behov. Grunden til at der ikke er afsat mange midler til information er at lagen i vid udstrækning informerer via avisomtale, gratis annoncere via kommunens sider i lokalaviser og derudover er en del af informationsindsatsen indeholdt i koordinators arbejde med information direkte til ansøgere og til f.eks. drift af hjemmeside. Bestyrelsen og formanden kunne oplyse at der også er afsat yderligere midler i budgettet til information om lagen og dens strategi.

6: Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer. Ingen forslag indkommet.

7: Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand.

Nye medlemmer af bestyrelsen: Kristian Stokholm vælges som ny repræsentant for individuelle borgere og erstatter Anders Nielsen der ikke er tilstede ved generalforsamlingen. Karen Albrechtsen genvælges. Kari Nordeide vælges som ny repræsentant For erhverv og erstatter Jan Johansson, BASS der har valgt at udtræde af bestyrelsen. Libuse Müller vælges som ny repræsentant for erhverv og erstatter Carl Madsen fra Onsevig Camping. Birte Hvarre vælges som ny repræsentant for foreninger ved foreningen kulturelt samråd. Birte Hvarre og erstatter Kaare Rasmussen der har valgt at udtræde af bestyrelsen. Anne Bendtsen fra Onsevig der repræsenterer RDO huset , vælges som ny repræsentant for foreninger og erstatter Jens Dichow Lund der har valgt at udtræde af bestyrelsen.Susie Riis fra Blans vælges som ny repræsentant for erhverv, og repræsentere erhverv ved sin egen selvstændige virksomhed som revisor.

Nye Suppleanter : Susie Riis fra Blans vælges som ny repræsentant for erhverv, og repræsenterer erhverv ved sin egen selvstændige virksomhed som revisor. Ole Pedersen fra Langø vælges som ny suppleant for Foreninger, Ole Pedersen repræsentere foreninger ved Langø borgerlaug. Jesper Grundtvig vælges som ny repræsentant for Individuelle borgere, Jesper Grundvig er bosat i Maribo og er ansat som projektleder ved Femern Belt development.

Oversigt over bestyrelsen og årstal for næste valg.

Individuelle Borgere:

Jørn Peter Pejdal (på valg i 2012)

Karen Albrechtsen genvælges (på valg i 2013)

Kristian Stokholm vælges som ny repræsentant og erstatter Anders Nielsen der ikke er tilstede ved generalforsamlingen ( på valg i 2013)

Finn Chemnitz (på valg 2012)

Erhvervsliv:

Kari Nordeide, (Langø Kig ind) vælges som ny repræsentant. Kari Nordeide erstatter Jan Johansson, BASS der har valgt at udtræde af bestyrelsen. (på valg i 2013)

Henning Rasmussen , (Dansk Landbrug )(på valg i 2012)

Erhardt Tonnesen, (HLTV )(på valg i 2012)

Libuse Müller, (Galleri Shambala, Müller og Chemnitz consult), vælges som ny repræsentant for erhverv og erstatter Carl Madsen fra Onsevig Camping. (på valg i 2013)

Foreninger:

Birte Hvarre vælges som ny repræsentant for foreninger ved foreningen kulturelt samråd. Birte Hvarre og erstatter Kaare Rasmussen der har valgt at udtræde af bestyrelsen, (på valg i 2013)

Ole Westerholt Jørgensen , repræsenterer DN , ( på valg i 2012)

Preben Jelsbak , repræsenterer Vestlollands turistforening, (på valg i 2012)

Anne Bendtsen der repræsenterer RDO huset , vælges som ny repræsentant for foreninger og erstatter Jens Dichow Lund der har valgt at udtræde af bestyrelsen (På valg i 2013).

Offentlige Myndigheder:

Karin Wood-Pedersen, Lolland Kommune

Astrid Krüger Morsing, Lolland Kommune

Ole Marqweis , Region Sjælland

Suppleanter:

Susie Riis fra Blans vælges som ny suppleant for erhverv, og repræsentere erhverv ved sin egen selvstændige virksomhed som revisor.

Ole Pedersen fra Langø vælges som ny suppleant for Foreninger, Ole Pedersen repræsentere foreninger ved Langø borgerlaug.

Jesper Grundtvig vælges som ny suppleant for Individuelle borgere, Jesper Grundvig er bosat i Maribo og er ansat som projektleder ved Femern Bælt development.

- Offentlige myndigheder:

Niels Larsen udpeget af Region Sjælland .

Birgitte Saksø udpeget af Lolland Kommune


8: Ændring af vedtægter:

Forslaget om ændring af vedtægterne således at kandidater der ønsker at blive valgt til bestyrelsen, men ikke har mulighed for selv at møde op ved generalforsamlingen, kan vælge opstille ved skriftlig fuldmagt blev ikke endeligt vedtaget. Ingen stemte imod forslaget men det var ikke muligt at træffe beslutning om ændring af vedtægter idet det kunne konstateres, at ikke to tredjedele af foreningens medlemmer var mødt frem. Dermed blev det besluttet at forslaget om vedtægtsændringer må behandles ved en ekstraordinær generalforsamling.

9. Valg af revisor, Aage Maagensen statsautoriseret revisionsaktieselskab vælges fortsat som revisor for LAG-Lolland i regnskabsåret 2011.

10: Eventuelt. Ingen punkter under eventuelt.

Underskrifter:

Dirigent: Preben Jelsbak

Referent: Peder Wood-Pedersen

 



Herunder følger indkaldelsen til generaforsamlingen:

LAG-Lolland indkalder til generalforsamling i Søllested Bio 13 april 2011 kl 18.00




Efter generalforsamlingen vil LAG-Lolland være vært for fremvisningen af en film " The Good Life". Filmen er en ny danskproduceret
dokumentarfilm, der er instrueret af Eva Mulvad, som selv er opvokset på Lolland. Af hensyn til planlægningen og de begrænsede antal pladser i biografen kræves der tilmelding fra alle, som ønsker at deltage ved filmfremvisningen. For tilmelding send en mail til laglolland@yahoo

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af LAG-Lolland og for alle der ønsker at være medlem.
Der vil være mulighed for at melde sig ind i foreningen ved ankomsten forud for generalforsamlingen.

Det er gratis at være medlem af LAG-Lolland og deltage ved generalforsamlingen samt filmfremvisningen.



Dagsorden for ordinær generalforsamling

1: Valg af dirigent og referent.

2: valg af stemmetæller

3: Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den
lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år
samt beslutning om godkendelse heraf.

4: Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning
for det forløbne år samt beslutning om godkendelse
af resultatopgørelse og balance.

5: Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det
kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

6: Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

7: Valg af :
bestyrelsesmedlemmer , suppleanter og formand, jf. §9 i vedtægterne.

8. ændring af vedtægter.

9: Valg af revisor

10: Eventuelt. 



Oversigt over bestyrelsen og  bestyrelsesposter på valg:

Individuelle Borgere: 

Peter Pejdal (på valg i 2012)
Karen Albrechten (på valg,  modtager genvalg)
Anders Nielsen (på valg, modtager genvalg) 
Finn Chemnitz (på valg i 2012) 

Erhvervsliv: 

Jan Johansson, BASS (på valg, modtager genvalg)
Henning Rasmussen , Dansk Landbrug (på valg i 2012) 
Erhardt Tonnesen ( på valg i 2012) 
Carl Madsen , Onsevig Camping , (På valg,  Carl Madsen er på valg i 2012, men  har valgt at trække sig ud af bestyrelsen og lade en ny kandidat vælge for et år. 

Foreninger:

Kaare Rasmussen, repræsenterer foreningen landdistriktsnetværket , (på valg, modtager ikke genvalg)
Ole Westerholt Jørgensen , repræsenterer DN , valgt for 2 år.(på valg, modtager genvalg)
Preben Jelsbak , repræsenterer Vestlollands turistforening, valgt for 2 år. (på valg i 2012)
Jens Dichow Lund, repræsenterer Langø bådelaug.  (På valg. Jens Dichow Lund er på valg i 2012 men har valgt at trække sig ud af bestyrelsen og lade en ny kandidat vælge for ét år.

Offentlige Myndigheder:

Karin Wood-Pedersen, udpeget af Lolland Kommune, ikke på valg
Astrid Krüger Morsing, udpeget af Lolland Kommune ikke på valg
Ole Marqweis , udpeget af Region Sjælland, ikke på valg

Suppleanter: (suppleanter vælges for ét år)

Erhvervsliv: Libuse Müller, Galleri Shambala, Müller og Chemnitz consult.
Foreninger, Birthe Hvarre, foreningen Richard Winthers hus i vindeby, RDO-Huset. 
Individuelle borgere, Stine Kristiansen 

- Offentlige myndigheder:
Niels Larsen udpeget af Region Sjælland ikke på valg
Birgitte Saksø udpeget af Lolland Kommune, ikke på valg


Under punkt 8 er der forslag om ændring af vedtægter således at kandidater til bestyrelsen kan opstille ved fuldmagt. Ifølge de nuværende vedtægter skal kandidater være tilstede ved generalforsamling.

forslag til nye vedtægter

regnskab

budget

likviditetsbudget


Mere om filmen:http://www.cphdox.dk/d/a6.lasso?s=1333

Opdateret  25-10-2011 /  af  Webmaster LAG Lolland