Lokal Aktionsgruppe Lolland, LAG Lolland
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap

om LEADER

LAG-Lollands arbejde med udvikling af landdistrikter bygger på LEADER metoden.

LEADER vil sige, at den lokale aktionsgruppe, der består af repræsentanter for offentlige myndigheder, erhverv, foreninger og borgere, udarbejder en lokal udviklingsstrategi, som fokuserer på udvikling af et landdistrikt  på tværs af forskellige sektorers normale måde at tænke på. Aktionsgruppen arbejder målrettet på at gennemføre udviklingsstrategien ved at gennemføre aktiviteter, projekter og indstille projekter der kan medvirke til at opfylde strategien.

LEADER-metoden er en radikalt anderledes støtteform til landdistrikterne end blot en
landsdækkende ”ordning”. Det bygger på et partnerskab
mellem flere aktører i området, der sammen arbejder ud fra en udviklingsstrategi for at  udvikle Lolland
 ved nye kreative projekter og samarbejder og ved at  fremme bottomup involvering af mennesker frem for top-down

LEADER er ikke et sektorprogram men et territorielt program, der skal udvikle et område på tværs af forskellige sektorer. Det vil sige at aktionsgruppen fokuserer på at udvikle lokalområdet ved at få flere sektorer bla. myndigheder, erhverv, foreninger og lokale borgere til at spille sammen og skabe spændende nye måder at udvikle Lolland så der kan skabes flere arbejdspladser og gøre lolland til et attraktivt sted.


lokal aktionsgruppe (LAG). 
Aktionsgruppen  er et lokalt/regionalt partnerskab,
hvor en række aktører indgår og bidrager til at
udarbejde og gennemføre den lokale udviklingsplan.

Aktionsgruppen hviler på tre ben, idet dens
medlemmer repræsenterer offentlige myndigheder, civilsamfundet og erhvervslivet. 

Bottom-up princip
Projekter og aktiviteter, der udvikles i LEADER,
skal bygge på idéer og engagement nedefra, det
vil sige fra almindelige mennesker. Derfor skal
projekterne inddrage lokale borgere i udformning eller gennemførelse.

Decentral forvaltning
LAG’en har kompetencen til at afgøre,
hvilke projekter der skal gennemføres. Dog gennemfører Direktoratet for FødevareErhverv en
legalitetskontrol der sikrer at aktionsgruppens beslutninger ligger indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet og øvrig lovgiving.


Samme LEADER metoder i hele EUROPA
Der er etableret lokale LAGér i de fleste europæiske lande, og alle LAG’er i Europa arbejder  ud fra de principper, der kaldes for LEADER-metoden. Grundidéen er, at lokale kræfter får indflydelse på udviklingen i lokalområdet, og at lokal indsigt og kendskab til områdets særkendetegn kan kvalificere lokale udviklingspolitikker.