Projekt- og budgetændringer
Alle ændringer i projektet skal godkendes af LAG-Lolland. Det betyder, at du i god tid og inden projektændringen, skriftligt skal kontakte koordinator. Det er herefter koordinators opgave skriftligt at kontakte og orientere FødevareErhverv i København.
Hvis det viser sig at der er budgetposter der bliver mere end ti procent dyrere end forventet skal der søges om budgetændring. Husk at ansøge om ændring før ændringen gennemføres.
Følgende betingelser gælder for projektændringer:
- Projektets formål må ikke ændres.
- Der kan ikke søges om flere penge til samme projekt - støtteprocenten og det støttede beløb - kan ikke forhøjes.
- Projektperioden kan forlænges, dog skal projekter altid være afviklet inden for 2 år fra starttidspunktet.
- Projekt skal fortsat overholde regelsættet for ordningen.
- Det er muligt at flytte en anelse rundt på de ansøgte og godkendte budgetposter. Det er således tilladt at maksimal 10 % flyttes fra én budgetpost til en anden ellers skal der søges om budgetændring.
- Budgetændringer skal altid ske i forhold til det budget, der er gengivet i tilsagnet.
Link til side med skabelon til budgetændring:http://www.landdistriktsprogram.dk/Skemaer_og_vejledninger.aspx?ID=39115